Så kom tiden hvor jeg ikke længere må være i landet. Eller. Må gerne, men skal lige ha' et stempel i passet der siger at det er ok. Det fik jeg i weekenden, hvor vi tog til Oman på 4-stjernet hotel. Jeg havde måske forventet noget i nærheden af det 5-stjernede hotel vi var på de første dage...men det lignede ikke rigtigt. Billederne der var vist på nettet svarede ikke heeeelt til virkeligheden, men det var rigtig fint alligevel. Der var pool og det lå lige ud til vandet. Det magiske er, igen, at det ikke er adresser, så det med at finde ting er ikke så nemt...vi var så velsignede at hotellet havde opgivet koordinater. Problemet var at dette var hvad GPS'en ville have os til:
Det var så lige ind i et bjerg. Ingen vej, for som der står: "Off Road". Og jaja, det er da også et eventyr man kunne tage, men vi valgte nu alligevel at vende om og tage en rigtig vej. Tror ikke altid at frk. Garmin kan følge med mellemøstens vejsystem. Lars bander også ret tit over hende.
Vi fik ret hurtigt booket dyk til den følgende dag med store løft om skildpadder, søheste og hvalhajer. Det var der nu ikke, men det var eddersprøjteme nogle gode dyk! Der var enormt mange koraller, flotte fisk, hummere og vi svømmede igennem en hule. Jeg kan stadig godt blive lidt panisk under vand, så satte bestemt ikke pris på Kaptajn Amerika der proppede en halv hummer op i masken på mig...! Lars lavede også en lille sniger senere hen, men han kan jo ikke rigtig lave fejl:)
Aftenen blev sluttet af med rigtig, rigtig, rigtig lækker seafood-buffet på et andet hotel. Vores hotels restaurant var ikke speciel hyggelig og de omkringliggende spisesteder emmede lidt af 'vi vasker ikke hænder af princip'...så vi tog hen på det hotel vi også var på Lises fødselsdag. Det var bare SÅ lækkert, har aldrig fået så lækker en buffet før! Det er lige før at det også er det bedste mad EVER. Der var kæmpe rejer, hummer (!!!), al mulig slags fisk, salat, kage, ost, dip, brød...det var bare så lækkert. Mmmhhhhhhh.
Et lille stemningsbillede...det er hotellets flag der stikker op i midten.
Jeg kan ikke finde ud af at vende billedet...men det er rigtig pænt, med moské og det hele...det ligner lidt en fabrik fra denne her afstand...men det er altså et helligt sted, jeg lover det.
Mere solnedgang
Yndige, små burkajuice figurer...var ikke helt glad for at sidde og tage billeder fra bilen af...man ved jo aldrig...
Vi sluttede weekenden af med en tur ned over den sydlige grænse til Oman. Oman ligger lidt klattet rundt; der er en lille smule nordpå, hvor vi befandt os...men der er ikke nogen rigtig grænse, og derfor er der ingen stempler til pas. Så er der en lille Herning-størrelses klat i midten af UAE, og så er der det rigtige Oman, som ligger syd for os. Vi brugte en tre timer og ca.600 kr. i mærkelige afgifter på at komme over grænsen og få vores stempler. Vi forstod ikke helt hvorfor vi skulle betale noget electricity-fee for at forlade UAE, og vi skulle købe en bilforsikring for at komme ind i Oman...og så ca.130 kr. på et eller andet som vi ikke ved hvad var...nok noget med at vi er hvide og derfor koster det lidt at komme ind. Jeg kostede mest, fordi jeg er mest hvid (helt præcist kostede jeg 60 Dirham, Lars kostede 30...se selv...det passer). Skal virkelig ha' arbejdet på min tan til næste gang vi skal krydse den grænse.
Og så sagde vi godnat herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar