Se lige mig

Vil lige starte med at dokumentere at førnævnte hr. Solbakken rent fakkertalt var tæt på os...mega. Så tæt, at jeg er overbevist om at han reagerede da jeg sagde "Se, der er Ståle" - for det kalder jeg ham bare, det falder mig naturligt. Det er derfor at han ser så forpint og ond ud; han ved at der er paparazzi i kølvandet.

Ellers har det været en stille og rolig start på året. Det har været rigtig dejligt at vende tilbage til centret med alle de specielle børn, specielt når de jagter én ned ad gangen for at få et kram. Det er da rart. Nogle dage er jeg så også bare enormt træt når jeg kommer hjem. Der er en del kampe, mest fordi at dem med Down's har seriøse attitudeproblemer. Det er klart dem der er tættest på at være almindelige børn i den forstand. En fra den klasse jeg er kommet over i nu, før var jeg i A4 som er ret kognitivt veludviklede, nu er jeg i A2 som er lidt mere besværede generelt, er blevet forelsket i en af lærerne. Hun har meget svært ved at forstå at voksne mænd og 14-årige piger ikke skal være kærester.Det er så ligegyldigt om de har et handikap eller ej, det skal de bare ikke. Det skal man så bare dagligt minde hende om. 

 Lars og jeg var i Al Ain i weekenden. Det er en by inde i landet hvor det bare er meget grønnere. Der var ikke det vilde at se, men klimaet var bare fuldstændig ligesom en dejlig sommerdag i Danmark. Vi brugte en times tid i en park og var oppe på et bjerg, men ellers gik vi bare og indsnusede atmosfæren. Vi var inde på en kaffebar (eller måske var den noget andet, men vi fik i hvert fald kaffe) som var rigtig fedt indrettet, men det obligatoriske monsterfjernsyn der stod tændt på Arabiens MTV lagde ligesom op til en anden stemning. De er svært glade for larmende musik hernede.



Parken vi var i, her kan man se en lille sammenkomst af mennesker. Det mest spændende var næsten da en dame bagved begyndte at bede. Op og ned på stolen og alting. Har set det før, men det var bare opstillet i moskéen i Jumeirah. Ikke at hun ikke bad rigtig dengang, men det var ligesom mere for vores skyld end sin egen. Meget mere autentisk når det sker i en park.



Her er vi på vej mod bjerget, og så er det bare et knalder pænt foto. Det er MIG der har taget det. Normalt lader jeg Lars om den slags. Han ved hvordan alle dingenoterne på kameraet fungerer.

Internationalt tegnsprog for at køre bil. Det man gør: Tungen ud mellem læberne, pust til. Der skulle gerne fremkomme en lyd der simulerer en bil. Dernæst tag begge hænder fremfor din krop og hold dem i en ti-i-to stilling. Bevæg dernæst hænderne op og ned. Sådan. Nu kører du usynlig bil.

 Lørdag var vi nede ved stranden, hvor der var vandsport...ved ikke hvad ellers jeg skal kalde det. Der var et vandscooterløb (det er et godt ord). Masser af mennesker. Masser af benzinlugt. Vandet er nu så koldt, at det ikke er rigtigt rart at gå ned i det. Det er fint når man er der, man skal bare lige overvinde sig selv lidt. Det endte med at vi gik hjem klokken fire, fordi jeg synes det var for koldt. Savner de +30 grader der var hernede da vi ankom.

OG der var skywriting...de skrev ganske vist ikke noget, men de var gode til at lave en masse loops.

Resten af dagen hyggede vi bare. Det er bare rart at lave ingenting engang imellem.