Så kom der besøg igen - og hvilket besøg:) Thomas, Lars' storebror, landede torsdag aften og kæresten Katrine landede fredag morgen. Fredag var meget stille og roligt, dels fordi det pisregnede (det har vi alligevel ikke prøvet før...!), dels fordi planen var bare at slappe af. Så vi nød livet med pizza, burger og hygge. Lige kort afbrudt af Lars' meget dårlige leg "Nu skal I gætte en masse ud fra oplysninger jeg finder på internettet!".
Lørdag var vi i den store moské i Abu Dhabi. Man fik udleveret den fineste abaya ved indgangen, se selv Katrine her:
Altså, drengene er jo også flotte fyre, men de har ikke total autentiske dragter på. Der var en meget, meget stor lysekrone inde i moskéen. Man skal lige ha' med at det er en ret ny bygning, derfor er det også meget moderne løsninger der er lavet for mange af tingene. F.eks. er der fladskærm inde i damernes bederum (ja, de skal da ikke blande kønnene når der bedes, så knalder de jo bare), aircondition, digitale visere der guider én til næste bedetid osv.. Lysekronen er så også lidt nymodens med en masse lys, og så er jeg ret sikker på at der var LED lys i...men altså, mig og teknik. Men rigtig flot, og stor, moské.
Efter moskéen tog vi i mall og fik mad i foodcourt - det er der alle fastfoodkæderne er samlet og så kan man bare vælge det man vil. F.eks. tog jeg libanesisk (kebabspyd, salat, ris og yoghurthalløj) mens de andre tre valgte indisk. Vi havde nemlig planer om at tage på Emirates Palace Hotel* hvor priserne er lidt af en anden verden end foodcourtens. Det er på hotellet at man kan trække guld i en automat. Vi tog en taxa derhen fra mall'et for at slippe for at betale for valet parking. Det viste sig så at være ligegyldigt, da man får godtgjort parkeringen hvis man køber for x antal dirham...og det gjorde vi. Helt præcist brugte vi knap 500 kr. på: én øl, to kopper kaffe, et glas juice, en liter danskvand og en sisha. Dét er da også en slags penge. Vi fik ikke engang voldsom god betjening fordi vi så tydeligt ikke var gæster på hotellet...det var vi bare ikke lige klædt på til. Skulle sgu ha' beholdt abayaen på. Rigtig stort hotel, meget flot, meget rummeligt (ikke lige personalet, men selve bygningen). Dét kunne man godt gøre igen - skal bare lige ha' en kjole eller lignende på næste gang.
Thomas og Katrine er nu taget til Jordan, de kommer igen natten mellem torsdag og fredag. Lars' mor, faster og fætter kommer enten torsdag aften eller fredag morgen, det ved jeg ikke lige endnu. Det regner jeg med at Lars har styr på:) Det bliver bare knaldhyggeligt.
Lige et sidste billede, hvor man venligst skal lægge mærke til de flotte nuancer, Burj Khalifa og månen.
*Man kan evt. tjekke hotellet ud her http://www.emiratespalace.com/en/home/index.htm
Hej Charlotte Herligt at får lov at følge jeres liv i Dubai - det er ikke spec. billigt at leve dernede ! - eller er det bare når man spiser ude ?
SvarSletHils dine forældre når de er ankommet til Dubai:-)
Kh Anette