søndag den 20. februar 2011

Så meget at fortælle...

Men tror simpelthen ikke at jeg magter at beskrive de tre sidste uger...der skete jo så meget:) Svigermekanikken var her i forlængelse af Thomas og Katrine (som i teorien også er svigermekanik...egentlig:)), og det var også bare super hyggeligt. Der var ørkensafari, shopping og samvær. Dernæst kom mine forældre. De var der så hele ugen, hvilket var ret lækkert for så kunne man rigtig være sammen - det er begrænset hvor meget vi skulle nå, så det gik stille og roligt. Vi var f.eks. inde og se golfturnering med Tiger Woods, Thomas Bjørn, Anders Hansen og alle de andre store navne...jo jo...stod 4 meter fra tigeren:) De tre lækre damer fra seminariet (ja, der var kun tre på hele seminariet...den er god nok, resten lignede Anne Marie Helger) kom og afløste forældrene og så var der igen hygge, nu på en ny og mere latrinær måde:) Der var lidt delte meninger om hvorvidt man skulle bruge tid på markeder og shopping, men tror at alle hyggede sig. Vi tog til Abu Dhabi en dag for at se på den stoooore moské - den var så lukket pga. Sheik Zayeds fødselsdag...hallo, manden er død, han er sgu da ligeglad. Men lige meget hjalp det, så vi blev bortvist. Til gengæld hyggede vi os med så meget andet i Abu Dhabi:) Bl.a. shopping og ophold i en enormt autentisk landsby...hm...eller...

Sååååå er det vist det jeg gider at fortælle...måske lægger jeg løbende nogle billeder op af folkets tilstedeværelse...så må man jo sidde i spænding og vente:)

Den kommende tid kommer til at stå i jobsøgningens tegn. Lige i dag har jeg gang i tøjvask, hvilket var rimelig tiltrængt, støvsugning (hvor kommer alt det hår og chipsrester fra?!) og så en enkelt hårklipning. Tre måneder imellem hver frisørbesøg er vist også sådan det skal være.
Lars har temmelig travlt på arbejdet nu her, men er sikker på at han klarer det...han er jo genial. Næste hold af mennesker kommer først om en lille måneds tid, men så er vi også top klar til at blive underholdt igen:)

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Jeg læser skam også din blog ;)
    Man bliver helt forpustet, når man hører om dine mange oplevelser.
    Svend Åge har også været i den autentiske landsby i Abu Dhabi, da han var med fodboldholdet fra IFS i Abu Dhabi i slutningen af 80'erne.
    Held og lykke med jobsøgningen og hils ham den lækre Lars.
    Kh Doris

    SvarSlet
  3. Dejligt:) Sjovt at han var i Abu Dhabi da den bare var en lille gnalling:) Har set billeder fra 1980'erne og det er jo ret fantastisk hvad der er sket siden da.
    Tak for din hilsen, du må også hilse smækre Svend Aage:)
    Knus Charlotte

    SvarSlet